Omkring
Jungshoved
Jungshoved er en halvø, som strækker sig ud i Bøgestrømmen. Marguerite-ruten som forbinder de mest naturskønne landskaber i Danmark, slanger sig gennem området. Men I kan nemt finde jeres egne stier gennem dette smukke hjørne afSjælland.
Få, men hyggelige landsbyer, med gallerier, keramikere og spisesteder drevet af lokale ildsjæle. Fine naturoplevelser, som kan opleves på de mange velafmærkede vandre- og cykelruter - og en lille uberørt badestrand.
Krogede landsbygader, hundredårig købstadskultur og en hyggelig havn med masser af liv og restauranter - i alle prisklasser.
Her er en dejlig strand med badebro, placeret næsten midt i byen, blot to minutters gang fra ishuset.
Området er velsignet med fremragende spisemuligheder. Lige om hjørnet fra os ligger Muldiverset, en hyggelig gårdbutik med en tilhørende innovativ restaurant, der blandt andet laver noget af landets bedste smørrebrød. Præstø byder på en sjælden Michelin-stjerne (Frederiksminde) og den nye Restaurant Sommers, som er en fiskerestaurant, der også tilbyder kødmenuer. Derudover findes der hyggelige bistroer og caféer på havnefronten.